Fra fredag den 22. september til søndag den 24. september ligger inspektionsskibet THETIS i Svendborg Havn.
I øjeblikket sejler THETIS rundt i Danmark for at profilere Søværnet.
Hvis du har lyst til at se det imponerende fartøj THETIS, så er skibet åbent for alle interesserede:
- Lørdag den 23. sept. kl. 12.00 til 14.00
- Søndag den 24. sept. kl. 13.00 til 15.00
Lørdag den 22. september vil Søværnets Tamburkorps desuden marchere og spille i Svendborgs gader. Vi forventer, at de vil gøre stop ved Gerritsplads kl. ca. 11.00 og igen ved Lilletorv kl. ca. 11.30 og endeligt foran THETIS på havnen omkring kl. 12.00
THETIS er bygget på Svendborg Værft i 1989. Det er et af de fire skibe i THETIS-klassen, som blev bygget på Svendborg Skibsværft i perioden 1988 til 1992. Desuden er THETIS Svendborg Kommunes adoptionsskib.
Skibet har lidt af en historie, da det igennem årene har løst mange forskellige opgaver. F.eks. blev skibet officielt skoleskib for Søværnet i 2023.
Facts om THETIS
- 112,3 m. langt
- 14,4 m. bredt
- Mastehøjde over basislinjen 32,7 m
- Max fart 21,5 knob
- Aktionsradius 4300 sømil
- Besætning 60 personer
- Plads til (inklusiv hospitalet) 102 personer
Yderligere information:
Svendborg Kommune ved afdelingschef Kim Christoffersen, Svendborg Kommune, tlf. 6223 3103