På FN’s internationale handicapdag, den 3. december 2020, blev Handicapprisen 2020 uddelt.
Handicaprådet i Svendborg Kommune har i år valgt temaet ”Foreninger/privatpersoner, der har lavet nogle særlige tiltag for borgere med handicap i forbindelse med COVID-19”.
Handicaprådet valgte at tildele handicapprisen 2020 til chaufførerne ved Vester Skerninge Bilerne, der altid går til deres daglige arbejde for ældre borgere og borgere med handicap på sikker og kyndig vis, og som i denne tid har varetaget sikkerheden omkring transport forbilledligt med indlevelse, tryghed og højt humør. Handicaprådet ønsker at anerkende chaufførerne, fordi det er dem, der i kraft af deres professionalisme har gjort særlige tiltag i denne tid.
Det var næstformand for Handicaprådet, Mette Kristensen, som overrakte årets Handicappris til Brigitte Sand, Orla Haaeman og Michael Lund, som repræsentanter for chaufførerne ved Vester Skerninge Bilerne.
Prisen er en statuette af den lokale kunstner, Sabine Jensen.
Fotos: Tim Kildeborg