Budget 2022 er på plads

For første gang i mange år er alle partier og løsgængere i Svendborg Byråd med i budgetforliget. Budget 2022 tager afsæt i at opretholde serviceniveauet, og der er sat midler af til nødvendige investeringer i dagtilbudspladser og plejecenterboliger. 

En budgetaftale rummer masser af tal, og her er nogle af overskrifterne: Budget 2022 indeholder et serviceløft på næsten 80 mio. kr. og et anlægsprogram på 665 mio. kr. Samtidig nedbringes gælden med 328 mio. kr.

Budgetforliget afspejler, at Svendborg er en vækstkommune med et stigende befolkningstal. Den gunstige befolkningsudvikling betyder, at kommunen inden for et stramt udgiftsloft skal levere velfærdsydelser til flere nye borgere. Det kræver ganske enkelt flere dagtilbudspladser og plejecenterboliger, når befolkningstallet vokser.

Svendborg Byråd fastholder serviceniveauet på velfærdsområderne, og derudover har byrådet blandt andet prioriteret midler til en pårørenderådgiver, sorg- og omsorgsgrupper og en opgradering af dagplejen.

I det kommende år bliver der investeret i en ny daginstitution på Thurø og udvidelse af to eksisterende dagtilbud. Samtidig udvides kapaciteten på plejecenterpladser med 55.

Kommunen fastholder et stort og ambitiøst anlægsprogram, hvor der blandt andet investeres massivt i grøn omstilling.

Se den originale nyhed fra Svendborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top