Vær med til at tegne fremtidenfor Gråsten-Rinkenæs-Egernsund

Vær med til at tegne fremtiden
for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund

Sønderborg Kommune tager fat på sin femte bystrategi. Denne gang er det borgerne i Gråsten, Rinkenæs og Egernsund, der inviteres til at deltage i arbejdet med at definere deres byområdes identitet og potentiale – og udpege den fremtidige retning for byområdets udvikling.

Kommunen forsøger på flere forskellige måder at få input fra borgerne: Det sker via en digital platform, et fysisk bykontor og inddragelse af skoleklasser.
Vi er med bystrategierne helt tæt på borgerne og de rammer, de ønsker for det gode liv for sig selv, deres børn og børnebørn. Det er vedkommende i højeste potens, og derfor håber vi altid på mange deltagere og stort engagement. Lige præcis her bliver udfordringen for nogle måske at betragte Gråsten, Rinkenæs og Egernsund som en helhed. Men allerede nu køber de ind de samme steder, børnene går i de samme skoler, og de mødes til sport de samme steder….. så jeg tror helt sikkert på endnu en spændende og visionær proces, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg.
Det særlige ved denne proces er, at der i 2015 blev udarbejdet en Masterplan for Gråsten-området, som nu danner et godt grundlag for det videre arbejde. Det er også værd at notere, at det i forbindelse med byrådets godkendelse af budgettet for 2022 er tilkendegivet, at der i arbejdet med denne bystrategi skal være særligt fokus på unge.
Alle kan allerede nu komme med input og læse mere om processen på den digitale platform: Gå ind på www.sonderborgkommune.dk og søg på bystrategi. På den digitale platform er det muligt at kommentere og/eller komme med ideer frem til den 10. november.
Den 3. november kl. 14-16.30 og den 4. november kl. 14-17.30 kan man desuden i Ahlmannsparken besøge et særligt bykontor, der oprettes til lejligheden. Her er det muligt at komme forbi til en kop kaffe og en snak om områdets fremtid.
– Hvert område og by har sin egen identitet, som er det fundament, man bygger fremtiden på. Det er vigtigt for os i dette arbejde, at byerne ikke konkurrerer med hinanden, men hver for sig definerer sit særpræg, sit eget DNA, og derfra – sammen med forvaltning og politikere – udvikler en værktøjskasse, som fremtiden bygges med. Det gælder også her, hvor Gråsten, Rinkenæs og Egernsund har hver sit potentiale, men tilsammen understøtter hinanden, siger Stefan Lydal, næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.
Det ventes, at der i løbet af vinteren kan udarbejdes et forslag til bystrategi for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund. Forslaget sendes i høring i første kvartal af 2022, hvor der inviteres til et borgermøde. Bystrategien forventes godkendt før sommeren 2022, hvorefter implementeringen kan gå i gang. I forbindelse med hver godkendt bystrategi afsættes der penge til borgerinitiativer, der støtter op om bystrategiens mål.

https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/_compresseds/b54e88f0-e7f9-9a23-dbfe-37dd1a71ee32.jpg
Omkring Egernsundbroen og Alnor knytter byområderne Gråsten, Rinkenæs og Egernsund sig sammen. Nu er arbejdet i gang med at udvikle en samlet bystrategi for de tre byområder, og den er alle borgere inviteret til at deltage i. Foto: Kim Toft Jørgensen

https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/_compresseds/bb3b36d1-5dc3-fad5-72c7-6f42e233d1bc.jpg
 

Kontaktinformation:
Aase Nyegaard, udvalgsformands, tlf. 27 90 02 18, mail: any@sonderborg.dk
Stefan Lydal, næstformand, tlf. 27 90 38 17, mail: sly@sonderborg.dk
Plan- og myndighedschef Sille M. Dall, tlf. 27 90 54 59, mail: smar@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top