Succesen ’Frivillige turistværter’ udvides i år til Nordborg og Gråsten

Undervejs blev de frivillige tilbudt træning og sociale arrangementer for at styrke både fællesskabet og deres lokale viden. Samarbejdet med Visit Sønderborg har også været tæt, så turistværterne kunne få den nødvendige information til at besvare eventuelle spørgsmål fra besøgende.

– Det er et vigtigt skridt mod en mere inkluderende og mobil turismeindsats, der både gavner de lokale og de besøgende – og det er en indsats, som de frivillige har vist sig at være uvurderlige ambassadører for, siger formand for Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, Kjeld Stærk.

Responsen fra de frivillige har ligeledes været positiv, og de har alle ytret ønske om at forblive i rollen i 2025. Allerede inden dette års lancering kom endda den første henvendelse fra en borger, der havde set sidste års frivillige og gerne ville være med i år.
 
Udvidelse til Nordborg og Gråsten
I 2025 udvides ordningen til at inkludere de to historiske slotsbyer, Gråsten og Nordborg, som begge ligger i naturskønne omgivelser. Det betyder, at flere lokale får mulighed for at blive en del af projektet og hjælpe med at skabe endnu flere autentiske og personlige oplevelser for de besøgende.
 
Igen i år vil de frivillige få oplæring og ressourcer til at kunne udføre deres opgaver som turistværter, hvor deres primære opgave vil være at møde turisterne, hjælpe med praktiske informationer og guide dem til de bedste oplevelser i de tre byer. På baggrund af erfaringen fra sidste år, vil der i år være særligt fokus på at klæde de frivillige turistværter på med historisk og lokal viden. Det skal give dem større tryghed i rollen som turistværter og gode forudsætninger for at kunne besvare spørgsmål og dele deres viden med de besøgende.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top