Stor Teknik- og Miljøkonference kommer til Sønderborg i 2023

Omkring 500 politikere, embedsfolk og oplægsholdere kommer til Sønderborg den 13. og 14. april 2023 til KL’s Teknik- og Miljøkonference 2023. Konferencen er KL’s største politiske konference på teknik- og miljøområdet med politisk dialog, debat, videndeling og inspiration for konferencens målgruppe, som er kommunalpolitikere i teknik-, miljø- og klimaudvalg samt kommunale embedsfolk.
 
I 2023 er Sønderborg Kommune værtskommune, og det glæder formanden for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Asger Romme Andersen.
 
– Der er for mig ingen tvivl om, at Sønderborg Kommune er valgt, fordi vi er et grønt fyrtårn. Sønderborg-området skal være CO2-neutral i 2029, og visionen har ført til, at vi har reduceret Sønderborgs CO2-udledning med 52 pct. siden 2007. Hele Sønderborg-området er gået foran i kampen for C02-reduktioner, og vi er stolte over, at samarbejdet mellem ProjectZero og kommunen, virksomheder, institutioner, skoler, borgere er lykkedes. Derfor har vi også mange løsninger at vise frem for deltagerne, siger han.

Selve temaet til Teknik- og Miljøkonference 2023 er ikke offentliggjort endnu, men det indeholder traditionelt et to dages program, der byder på temamøder, politisk forsamlingshus samt spændende udflugter, hvor deltagerne kommer helt tæt på lokale projekter og løsninger.

Det bliver anden gang på et halvt år, at Sønderborg bliver vist frem offentlige topfolk. For i oktober 2022 er Sønderborg Kommune sammen med Dansk Byplanlaboratorium, Aabenraa Kommune, og Stadt Flensburg vært for Byplanmødet 2022.
 
– Det er et rigtig godt billede på, at Sønderborg-området er et sted, andre kigger hen. Vi har meget at vise frem, der kan inspirere andre, og det vil vi gøre på Byplanmødet samt på KL’s Teknik & Miljøkonference 2023. Det er helt naturligt med vores udvikling, hvor kommunen danner partnerskaber med erhvervslivet, som fx Byens Havn i Sønderborg, Nordals Ferieresort, Sønderborg Lufthavn og ProjectZero. Det viser, at vi i Sønderborg Kommune er langt fremme med partnerskaber i relation til bæredygtig byplanlægning og grøn omstilling, siger Kirsten Bachmann, der er formand for Teknik-, By- og Boligudvalget.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top