Sønderborg Kommune stiller lokaler til rådighed for lokal Ukraine-hjælp

Sønderborg Kommune har lavet en aftale med initiativet ”Sønderborg hjælper Ukraine” om at hjælpe med lokaler til opbevaring og pakning af materialer og udstyr, der skal sendes til Ukraine og fordeles til nyankomne flygtninge.
 
Det betyder, at Center for Test og Værnemidler på Vølundsgade 11 i Sønderborg fysisk base for ”Sønderborg hjælper Ukraine”. På centeret stilles lokaler til rådighed, hvor nødhjælpen til ukrainerne kan pakkes og ompakkes, så det kan blive transporteret til Ukraine. På adressen kan man også aflevere donationer fra private og virksomheder alle hverdage fra klokken 8 til 15.
 
– Da vi heldigvis er på bagkant af coronasituationen og dermed har plads hos Center for Test og Værnemidler, er vi rigtig glade for at kunne hjælpe i den nuværende situation. Og det er naturligt for kommunen at bruge stedet her, da det ligger centralt, og der er gode faciliteter, som også er godkendt formålet til at opmagasinere tøj, brandbare materialer og lignende, siger Birger Larsen, der er leder af Center for Test og Værnemidler i Sønderborg Kommune. 

Hos ”Sønderborg hjælper Ukraine” er man meget glad for, at Sønderborg Kommune stiller lokaler til rådighed for Ukraine-hjælpen.
 
– Vi er generelt overvældet over den store støtte fra Sønderborg-området, som har gjort, at vi har brug for mere plads. Derfor er vi meget glade for, at Sønderborg Kommune kan hjælpe os hurtigt og har været meget fleksible. Det gør, at vi kan få endnu bedre muligheder for at hjælpe ukrainerne, siger Vickie Herle Jürgensen fra ”Sønderborg hjælper Ukraine”. 

Fakta:
På Center for Test og Værnemidler, Vølundsgade 11, Sønderborg, kan private og virksomheder på alle hverdage fra kl. 8-15 aflevere donationer i form af tekstil, fødevarer i transportemballage, nonfood udstyr og lignende.
Der sættes en stander op, så man tydeligt kan se, hvor man skal aflevere donationerne.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top