Sønderborg Kommune sætter fokus på bæredygtighed i miljøtilsyn

Sønderborg Kommune skal hvert fjerde år lave en miljøtilsynsplan. Planen beskriver kommunens arbejde med de lovpligtige miljøtilsyn, som udføres for at sikre, at virksomhederne og landbrug overholder miljøregler og tilladelser.
Miljøtilsynsplan 2025-2028 fokuserer på de væsentligste miljøpåvirkninger og den kommende tilsynsindsats. Planen har også særligt fokus på klima, bæredygtighed og den grønne omstilling.

– Gennem arbejdet med den grønne omstilling skaber vi en bæredygtig fremtid for Sønderborg Kommune. Vi vil i miljøtilsynene derfor også have fokus på dialog og formidling om klima og bæredygtighed. Vi vil på den måde tilbyde landbrug og virksomheder mere viden om, hvordan den grønne omstilling kan understøtte deres virksomhed, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Miljøtilsynsplanen belyser væsentligste miljøpåvirkninger, som forureninger, som er vigtige at have fokus på under tilsyn. Planen beskriver også, at der lægges vægt på at opnå et godt samarbejde med virksomheder og landbrug.

– Jeg ser miljøtilsynene som et vigtigt redskab for at hjælpe virksomhederne med at forstå og overholde en kompliceret miljølovgivning, så vi sammen kan forebygge forurening af bl.a. vores sårbare vandløb og grundvand. Dette skal ske i et tæt og tillidsfuldt samarbejde imellem virksomhederne og Sønderborg Kommune, siger Daniel Staugaard, der er næstformand i Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

For at få gang i klimadialogen med virksomhederne og landbrugene bruges der som noget nyt et spørgeskema/dialogskema. Tilsynsmedarbejderne vil på tilsynene tage en dialog med virksomhederne og husdyrbrugene om klima med udgangspunkt i skemaet.

Desuden bliver arbejdet med ProjectZero inddraget i arbejdet, og miljøtilsynsmedarbejderne vil bidrage til at sprede budskabet om ProjectZero, når kommunen er på tilsyn.

Miljøtilsynsplanen er sendt i fire ugers offentlig høring frem til den 5. november og kan findes på: www.sonderborgkommune.dk/hoeringer-afgoerelser

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top