Sønderborg Kommune har gode betingelser for ejere af ejendomme

Hvilke kommuner skaber de bedste rammer for det lokale erhvervsliv gennem de betingelser, som kommunen tilbyder ejendomsinvestorer og ejendomsbrugere? Det undersøger Erhvervsorganisationen EjendomDanmark hvert år, og i 2021 viser organisationens undersøgelse, at Sønderborg Kommune kommer ind som nummer 20 af de 98 kommuner i Danmark.
 
Resultatet glæder Gerhard Bertelsen, formand for Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune
 
– Jeg er tilfreds, for resultatet viser, at Sønderborg Kommune er et godt sted at have ejendomme i. Men vi hviler ikke på laurbærrene, for vi kan altid blive bedre, og derfor skal vi i kommunen også kigge på, hvor vi kan lave forbedringer til glæde for erhvervslivet, og herunder også for ejendomsbesiddere, for dem vil vi gerne have til at kigge mod Sønderborg-området, som er et godt sted at investere i, siger han. 

EjendomDanmark undersøger i sin årlige rangliste de forhold, som har betydning for ejendommene, og som kommunerne har indflydelse på. Det drejer sig om dækningsafgift, grundskyld, om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandlingstiden for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser.
 
Næstformanden for Erhvervsudvalget, Heidi F. Jørgensen, er også tilfreds.

– Det er fint med en 20. plads på EjendomDanmarks rangliste. Der er bygget og investeret i hele Sønderborg Kommune de seneste mange år, fordi vi er et attraktivt område med vækst, og vi oplever mange ejendomsinvestorer har øjne på Sønderborg-området, siger hun.
 
Kommunernes ejendomsvenlighed
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark, og hvert år laver den en undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed.
Undersøgelsen kan ses på: www.ejd.dk/edv
EjendomDanmark undersøger alene forhold, som kommunerne selv har indflydelse på, og som har betydning for ejendommene i kommunerne.
Kommunerne vurderes på følgende parametre: Dækningsafgift, grundskyld, om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandlingstiden for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser per 100.000 bygningskvadratmeter.
Kommunerne rangering på hvert parameter sammenregnes til en placering på den samlede rangliste.
 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen