Sønderborg Kommune er klar til at hjælpe Kvickly-medarbejderne

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune har en klar opfordring til de medarbejdere i Kvickly, der kan se frem til at miste deres job, når butikken lukker til sommer. Kontakt jobcentret i Sønderborg.
 
– Heldigvis ser det ud til, at både Brugsen for Als og Sundeved selv skal bruge nogle af medarbejderne, og jeg kan forstå, at Føtex også mangler personale. Og for dem, der måtte stå tilbage uden et job til sommer, så kan jeg kraftigt opfordre til at bruge Jobcenteret. Her vil man gøre alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe medarbejderne videre i nye job, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget. 

Kristian Bonefeld, der er næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget, håber, at alle hurtigt får et andet job.
 
– Selv om vi har krig i Ukraine, energikrise og inflation, så det går det ret godt i Sønderborg Kommune, og det betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft er stor. Det gælder på en lang række områder, blandt andet for detailhandel og servicefag, så jeg tror, at der vil være job til alle Kvickly-medarbejdere, siger han.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top