Sønderborg Kommune og Nord-Als Musikfestival fastholder parkering på ny plads

Når Nord-Als Musikfestival foregår den 7. og 8. juni 2024 bliver Nordborg fyldt med mennesker, og det giver også behov for flere parkeringspladser.
 
Sønderborg Kommune og Nord-Als Musikfestival har gennem mange år samarbejdet, og i 2023 blev der indgået en formel samarbejdsaftale for årene 2024-2028. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at Nord-Als Musikfestivalforening selv står for klargøring og oprydning af parkeringsområder i forbindelse med festivalen.
 
I 2023 besluttede Sønderborg Kommune som noget nyt at åbne Borgmester Blomgrens Plads og et tilhørende græsområde ved Mads Clausens Vej og Østerhaven for parkering. Pladsen, som ligger 1,3 kilometer fra festivalpladsen, vil igen i 2024 fungere som P-plads under festivalen.
 
– Med samarbejdsaftalen anerkender vi Nord-Als Musikfestival som et kulturelt fyrtÃ¥rn, og det er samtidig vigtigt for Sønderborg Kommune, at festivalen er tilfredse med de rammer, som vi stiller op – ogsÃ¥ med hensyn til parkering, siger borgmester Erik Lauritzen.   

Både Sønderborg Kommune og festivalforeningen har fået henvendelser med ønske om at åbne den tidligere ringriderplads ved biblioteket for parkering. Pladsen vil i 2024 være lukket for parkering ligesom i 2023, da Sønderborg Kommune ønsker at fastholde området som park med sti og træer.
 
– Vi i festivalledelsen bakker op om den beslutning og er glade for løsningen med mulighed for parkering ved Borgmester Blomgrens Plads, og vi opfordrer til, at man benytter pladsen og ikke optager de forretningsdrivendes p-pladser, siger Paulo Nielsen, der er formand for Nord-Als Musikfestivalforening.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top