Pernille Refshauge stopper som chef for Erhverv og Turisme

Chef for Erhverv og Turisme i Sønderborg Kommune, Pernille Refshauge, stopper i stillingen.

– Vi vil gerne sige tak til Pernille for den store indsats, hun har ydet i Erhvervsservice og senest som chef for Erhverv og Turisme. Det er i stor grad hendes fortjeneste, sammen med kollegaerne i de forskellige forvaltninger, at Sønderborg Kommunes erhvervsvenlighed er gået markant frem de seneste mange år, siger Nicolai Dupont Heidemann, der er direktør for Kultur og Erhverv.

Pernille Refshauge ser også tilbage på tiden med tilfredshed.

– Jeg er glad for de resultater, jeg har været med til at opnå inden for erhvervs- og bosætningsområdet i Sønderborg Kommune, både i Dansk Industris erhvervsklimamålinger og senest med den store interesse fra Tyskland for at flytte til Sønderborg. Nu er jeg klar til at starte et nyt kapitel i mig arbejdsliv, og det ser jeg meget frem til, siger hun.

Leder af Virksomhedsservice og Kompetencecenter i Jobcenteret, Lasse Sønderup, bliver konstitueret i rollen som chef for Erhverv og Turisme.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top