Næste uge er der ingen sejlads mellem Hardeshøj og Ballebro

Skal du på arbejde på Nordals i næste uge og kommer fra Kværs, Blans eller et andet sted i Jylland, så skal du være opmærksom på, at sejladsen på ruten mellem Hardeshøj og Ballebro er indstillet fra og med mandag den 15. marts til og med lørdag den 20. marts 2021.
 
Årsagen er, at Færgen Bitten skal på værft for at få lavet de årlige tjek ved Søfartsstyrelsen. Derudover skal der udføres diverse små reparationer og malerarbejde på færgen. Samtidig skal hovedmotoren hovedrenoveres, og der skal installeres en aksegenerator. Den vil give en diesel besparelse, så det samlede dieselforbrug falder med cirka 15 procent.

Færgen Bitten forventes at være tilbage i normal drift igen søndag den 21. marts 2021. Da både hovedrenovationen af hovedmotorer og installationen af akselgenerator er en større operaton, kan der være risiko for at tidsplanen kan skride. Men man kan altid holde øje med færgens hjemmeside eller tilmelde sig en gratis SMS service, hvis man vil være sikker på at få besked, om færgen er i normal drift igen.
 
Hvert andet år skal hele færgebesætningen på kursus i brand og søredning, som er en fast del af træningen, og det kursus bliver afviklet i næste uge samtidig med, at færgen er på værft.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top