En slotskirke. En hertugelig jagthytte. Et enkesæde gjort til kunstpalæ. En moderne koncertsal.
De fire spillesteder til årets folkBALTICA-festival i Sønderborg Kommune kan næppe være mere forskellige. Men de er alle klar til at åbne deres døre for publikum, når den dansk-tyske musikfestival indtager grænselandet 6. – 14. april.
Startskuddet lyder lørdag 6. maj i Koncertsalen Alsion, der i nu ti år har lagt sin berømte akustik til festivalens åbningskoncert. På scenen står blandt andre folkBALTICA Ensemblet, Sønderjysk Pigekor, årets hovednavn Justine Boesen og Andreas Uhlmann.
De to solister er også med onsdag 10. maj til en koncert af de mere sjældne. Her får de selskab Maija Pokela og Mathæus Bech i Augustiana Kunsthal og Skulpturpark til salonen Justine’s Nordic Lights. De fire musikere spiller solokoncerter i hvert gemak, som publikum roterer imellem. Efter pausen går de sammen om en fælles optræden.
Dagen efter går turen til Nygård i Nørreskoven til koncert med duoen Lunau & Sund. Aftenen bliver en smuk blanding af folk, indiepop og singer-songwriter og står på skuldrene af den nordiske sangskrivertradition. Duoens ene halvdel, Trine Lunau, er hjemmefødt på Als og stadig nære forbindelser til området.
Gråsten Slotskirke danner rammen om årets sidste koncert. Her spiller den svenske vokalkvartet Kongero, der har sunget skandinaviske folkeviser i egne arrangementer i 15 år.
Der er stadig enkelte billetter tilbage, der kan købes på www.folkbaltica.de.