Multikulturhusets vandskade giver udvidede åbningstider på lokalbibliotekerne

Et defekt vandrør natten til fredag den 20. august 2021 har betydet en meget omfattende vandskade på Multikulturhuset.
 
Vandskaden er så omfattende, at hele Multikulturhuset indtil videre er lukket til og med tirsdag den 24. august.
 
– Det er vi selvfølgelig meget kede af, og vi står lige nu over for en stor oprydning, der vil tage flere dage. Vi vil dog gerne gøre, hvad vi kan for, at borgerne kan blive betjent bedst muligt, mens vi får styr på skaderne på Multikulturhuset. Derfor udvider vi åbningstiderne med betjening på vores lokalbiblioteker alle hverdage, siger stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen. 

Derudover vil reserveringer fra hovedbiblioteket blive omdirigeret til lokalbibliotekerne.
 
Tirsdag vil det blive afgjort, om Multikulturhuset eller dele af det kan genåbne igen.
 
Sønderborg Kommune vil udsende en opdatering, så snart der er nye oplysninger.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen