Gangfællesskaber løbes i gang til januar

Gangfællesskaber løbes i gang til januar

I 2021 kick-starter Sønderborg Kommune sammen med DGI Sønderjylland lokale gangfællesskaber i hele kommunen. Allerede i slutningen af januar tilbydes de første inspirationskurser for gå-værter, som her kan få hjælp til at etablere et fællesskab.

Der er allerede gang i gangfællesskaber rundt omkring i de små lokalsamfund i kommunen. En række eksisterende fællesskaber i kommunen tilbyder forskellige former for udendørs motion, som fx gang. Nu, hvor mange andre sportstilbud er lukket, kan de små udendørs fællesskaber uden problemer overholde restriktionerne.
 
– Gåture i naturen, lige nu med max 10 personer og med behørig afstand, er en god mulighed i denne tid for at mødes med andre og få sig rørt. At komme ud i naturen er godt for vores fysiske og mentale sundhed. Fællesskabet er prikken over i’et – især i denne tid, hvor det er bedre at mødes udenfor end indenfor, siger formand for Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Helge Larsen.
 
Sønderborg Kommune arbejder målrettet med at forbedre borgernes mentale sundhed og på at give alle nem adgang til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Gangfællesskaberne er et led i dette arbejde.
 
Det hele skydes i gang den 26. januar, hvor Sønderborg Kommune og DGI Sønderjylland inviterer til et gratis inspirationskursus, hvor alle, der allerede leder et gå-fællesskab eller har lyst til at komme i gang, kan tilmelde sig. Her vil man få støtte og hjælp til at synliggøre allerede eksisterende fællesskaber eller til at etablere et.
 
Kommunen opfordrer til, at gå-fællesskaber bliver synlige via Bevæg dig for livets oversigt over gå-værter:
https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1ghHoLN13ejiiVvcIT-LoYsuRdFtRjiO6&ll=55.010980321200954%2C10.14356066046004&z=10
 
Fakta:

  • Fra 2021 indgår Sønderborg Kommune et etårigt samarbejde med DGI om etablere ’Bevæg dig for livet gangfællesskaber’.
  • Gangfællesskaberne vil dels udspringe af nogle af de fællesskaber, der allerede lokalt findes rundt omkring. Samtidig etableres nye fællesskaber med særligt fokus på at sikre en geografisk spredning af gangfællesskaberne.
  • Derudover vil der være fokus på borgere, som har brug for hjælp til at blive fysisk aktive i hverdagen.
  • Inspirationskurserne foregår den 26. januar 2021 på Alsion. Der holdes to kurser med otte pladser på hvert – hhv. kl. 13.30-16.00 og kl. 17.00-19.30.
  • Husk tilmelding er påkrævet og foregår på mail til sipe@sonderborg.dk

https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/a26c5e3e-7647-4a5a-8d5c-85eccc37c616.jpg

Kontaktinformation:

Udvalgsformand Helge Larsen, tlf. 27 90 02 05, mail: hla@sonderborg.dk
Analyse- og udviklingskonsulent Signe Gronwald Petersen, tlf. 20 34 89 06, mail: sipe@sonderborg.dk
Konsulent i DGI Danni Callesen, tlf. 23 62 76 54, mail: danni.callesen@dgi.dk
 
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top