Gadefodboldstævner kommer til Sønderborg Kommune

Den 17. august 2022 gæster Omboldstævnet i gadefodbold for socialt udsatte borgere Sønderborg Kommune. Her skal 12 hold med socialt udsatte borgere i hjemløshed, misbrug og/eller psykisk sårbarhed dyste i fodbold.
I sommeren 2023 vender gadefodbolden tilbage, når de åbne Jyske mesterskaber afholdes i Sønderborg med 24 hold fra hele landet.
 
Stævnerne arrangeres i samarbejde med NGO’en Ombold, der arbejder med gadefodbold som fællesskabende aktivitet for socialt udsatte borgere. På landsplan afholder Ombold træning og stævneaktivitet i løbet af året med fokus på, at alle uanset livssituation kan deltage.
 
Ombold har desuden tradition for, at kommunernes politisk ansvarlige udvalg stiller med et hold til en showkamp mod de lokale spillere.
 
Formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Stefan Lydal, ser Omboldstævnerne som en oplagt mulighed for at løfte socialt udsatte borgere i et nyt fællesskab:
– I Sønderborg Kommunes Socialpolitik er der et særligt fokus på Fællesskaber, Sundhed og Værdighed, og det taler Omboldstævnerne direkte ned i. Vi tror på, at netop disse Omboldstævner kan være startskuddet til, at endnu flere socialt udsatte borgere opnår tilknytning til det lokale foreningsliv, hvor fysisk aktivitet og fællesskab er omdrejningspunktet.  

Også næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Preben Storm, glæder sig til at støtte op om gadefodbolden:
– Fysisk aktivitet og fællesskabende arrangementer kan være med til at øge livskvaliteten hos socialt udsatte borgere, og her er Omboldstævner blot endnu et supplement til mulighederne. Jeg er glad for, at Ombold har set potentialet i Sønderborg og har givet os muligheden for et samarbejde.  

Stævnerne koster forventeligt i alt 75.000 kr.

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top