Gå eller tag cyklen til Kongeparrets modtagelse i Gråsten

Modtagelsen af Kongeparret i Gråsten sker tirsdag den 9. juli kl. 16, når Kongeparret holder ferie på Graasten Slot. Da det er første gang, at Kongeparret har residensforlæggelse til Graasten Slot, forventes modtagelsen at tiltrække mange mennesker til Gråsten på dagen.
 
Som noget nyt vil Kongeparret, efter modtagelsen på Torvet i Gråsten, gå fra Torvet til Graasten Slot via Slotsgade. Det er under forudsætning af, at vejret tillader det.
 
Derfor har Sønderborg Kommune besluttet at spærre for trafik på centrale veje i Gråsten by tirsdag den 9. juli fra kl. 10-19. Det drejer sig om:
 
Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret
Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret
Samtidig er Nygade spærret fra Ringgade til Torvet
 
Parkering på dagen:
Der forventes mange mennesker til modtagelsen af Kongeparret, så anbefalingen er, at man kommer i god tid, og det er bedst, hvis man kan gå sig til rette, tage cyklen eller bruge kollektiv trafik som tog og bus.
 
Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)
Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)
Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten
Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten
 
Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.
 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top