Informationsmødet er rettet mod alle byrådskandidater eller personer, der overvejer at stille op som byrådskandidat til Kommunalvalg 2021. Arrangør er Sønderborg Kommune, der håber, at mange er interesseret i at deltage i mødet, hvor formålet er at give et indblik i Sønderborg Kommune som organisation.
– Vi vil fortælle deltagerne om Sønderborg Kommune, vores vision, og hvad vores større opgaveområder indeholder. Der vil også blive givet et indblik i Sønderborg Kommunes organisation samt den overordnede økonomi, og hvordan det kommunale budget er skruet sammen, fortæller kommunaldirektør, Tim Hansen.
Derudover fortælles der om, hvad arbejdet som byrådsmedlem indebærer, og det vil være muligt at stille spørgsmål til både nuværende byrådspolitikere og medarbejdere i Sønderborg Kommune.
Informationsmødet bliver holdt tirsdag den 15. juni fra kl. 16-18. Mødested vil blive meldt ud på efter tilmeldingsfristens udløb, da deltagerantallet og Covid-19 restriktionerne afgør, hvor det er muligt at gennemføre informationsmødet.
Tilmelding:
Af hensyn til Covid-19 situation bedes kandidaterne tilmelde sig, og det skal ske på mail til: sekretariatet@sonderborg.dk (Skriv ”Tilmelding til informationsmøde” i emnefeltet). Tilmelding skal ske senest den 7. juni 2021.