Derudover ændres antallet af pladser i de særlige daghjem fra 12 til 16 pladser. Det er pladser, som primært henvender sig til borgere med udtalt demens. Borgere i daghjem får også mulighed for at tilbringe flere dage i daghjem. Tidligere var der mulighed for den enkelte borger at være i daghjem op til to dage ugentlig, det er nu øget til tre dage.
For at gøre det simpelt vil der være en fællesindgang til daghjems- og aktivitetscentrene i et aktivt ældreliv på plejecentre. Det hele er samlet i en folder, som beskriver, hvordan du henvender dig på det nærmeste plejecenter, som vil hjælpe borgerne til at blive en del af tilbuddet.
– Det er vigtigt for os, at vejen til fællesskaber og aktiviteter er nem for vores ældre borgere i lokalområderne og beboere på plejecentrene i Sønderborg Kommune. Vi tilbyder gode rammer for sociale fællesskaber og lokalt samvær, og med lettere adgang kan borgerne hurtigere tage del i aktiviteterne og få samværet. Når vi udvider antallet af dage, som borgere kan være i daghjem, giver vi også en hjælpende hånd til pårørende, der har brug for aflastning i hverdagen, siger Stefan Lydal, formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.
Tilbuddet ”et aktivt ældreliv på plejecentrene” er med til at forebygge ensomhed og isolation. Endvidere er det også med til at vedligeholde borgernes færdigheder. En brugerundersøgelse blandt borgere i daghjem i 2025 i Sønderborg Kommune viste, at mange borgere finder stor glæde i at deltage i daghjem og derfor ønsker at kunne komme afsted flere dage.
– Vi ved, hvor meget det betyder at have noget at glæde sig til – uanset alder. Når vi sætter livsglæden i centrum gennem aktiviteter, gør vi både plejecentrene mere attraktive og synlige. Med flere særlige daghjemspladser investerer vi i fællesskaber for borgere med svær demens, supplerer Vivi Brit Nielsen, næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.
Den nye indsats rulles ud i efteråret 2026 og inddrager både medarbejdere, pårørende og frivillige for at skabe et tilbud, der giver reel merværdi i hverdagen på plejecentrene.
Den endelige beslutning om et aktivt ældreliv træffes i Byrådet.