I Børnesagsbarometret undersøger Ankestyrelsen en række kommuners børne- og ungesager i forhold de lovbestemte frister og rækkefølger i sagsgangen. Barometeret for Sønderborg Kommune viser, at der er områder, hvor lovgivningen er fulgt til punkt og prikke, og andre områder, hvor lovgivningen og den praktiske virkelighed ikke er gået hånd i hånd.
Resultaterne er historik
Resultaterne af Børnesagsbarometeret kommer ikke bag på hverken Sønderborg Kommunes forvaltning eller Børne- og Uddannelsesudvalget, der allerede tilbage i 2017 inviterede Socialstyrelsen til at gennemgå og hjælpe med at forbedre og udvikle kommunens behandlingen af sager om udsatte børn og unge. Et Task-Force forløb med eksperter fra Anke- og Socialstyrelsen blev sat i værk i 2018 og afsluttet med en række forbedringer i sagsbehandlingen samt en evaluering i slutningen af 2020.
– Uanset at Børnesagsbarometeret er en meget lille stikprøve, og at sagerne ligger mange år tilbage, så glæder det mig, at vi allerede i 2017 tog initiativ til at få en Task-Force til at gennemgå og hjælpe os med at forbedre vores sagsgange. Den afsluttende rapport viste, at vi under forløbet lykkedes med at styrke både kvaliteten og ensartetheden i behandlingen af børnesager, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling og forsætter:
– Det betyder, at der siden 2020 er der kommet et øget fokus på bl.a. frister og dokumentationskrav. Det drejer sig også om noget så simpelt, som at få det noteret det ind i sagen, hvis vi med god grund og måske endda af hensyn til barnet, vælger at fravige en af fristerne. Det kan fx være at vi venter med børnesamtalen til vi er lidt tættere på en afklaring, så et barn ikke skal gå rundt med en uvished og ondt i maven i unødvendig lang tid, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Jesper Smaling.
Næstformand Jesper Larsen ser også Børnesagsbarometeret som en anledning til forsat at have fokus på de gode tiltag, der allerede er indført.
– Det er vigtigt fremhæve, at det her jo ikke bare er ”sager” – det er børns liv, det drejer sig om. Behandlingen af børnesager er meget kompleks, og det er ikke alt der kan måles og vejes og udføres efter et skema. Ud over juraen, som Børnesagsbarometeret måler på, er der en række socialfaglige hensyn i forhold til det enkelte barn, som er mindst lige så vigtige at tage højde for, siger næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget og fortsætter:
– Med den proces Sønderborg Kommune allerede har været igennem i 2018-2020, er jeg ret tryg ved, at vi er et bedre sted i dag, end vi var i ’17-’20, som er Børnesagsbarometerets måleperiode. Og der er ikke sat noget punktum. Kvalitetssikring og forbedringer i sagsgangene er noget forvaltningen konstant arbejder med, slutter Jesper Larsen.
Det kom der ud af Sønderborg Kommunes Task-Torce forløb med Social- og Ankestyrelsen
Task- Force forløbet i 2018-2020 mundende bl.a. ud i:
- Nye sagsgangsbeskrivelser, der sikrer ensartethed og at sagsskridt tages i den rækkefølge loven foreskriver.
- Et nyt konceptet for et faglige ledelsestilsyn.
- En handleplan for kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik.
Om Børnesagsbarometeret. Kilde: Ankestyrelsen
- Formålet med Børnesagsbarometret er at vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af de kommuner, der deltager det givne år. Undersøgelsen fokuserer alene på den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Den belyser ikke den socialfaglige kvalitet.
- Antallet af sager (stikprøven) fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af sagsbehandlingen i den enkelte kommune. Der bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til hele kommunen sagsbehandling på området på grund af for stor usikkerhed. Det er derfor heller ikke muligt på baggrund af datamaterialet meningsfuldt at sammenligne kommunerne med hinanden.
- Børnesagsbarometret blev lavet første gang i 2018 og har siden undersøgt sager fra en skiftende tredjedel af landets kommuner én gang om året.