Analyse sætter fokus på behovet for kunstgræsbaner i Sønderborg Kommune

Hvordan kan fremtidens kunstgræsbaner se ud i Sønderborg Kommune? Det sætter en analyse fra Idrættens Analyseinstitut fokus på, og Idræts- og Fritidsudvalget er blevet fremlagt resultaterne.

Byrådet har i budgetaftalen 2025-2028 afsat 250.000 kr. til arbejdet om at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan kunstgræsbaner kan udvikles, placeres og drives i kommunen i de kommende år.

– Det er vigtigt, at vi har et stærkt grundlag for vores videre arbejde. Det har vi med analysen, som giver os et samlet billede af behov, brug og geografiske forskelle. Det betyder, at vi kan træffe beslutninger på et fagligt solidt grundlag til gavn for både foreninger og borgere, siger Jesper Larsen, der er formand for Idræts- og Firtidsudvalget.

Analysen belyser nuværende baner, behov set fra foreningslivet og miljømæssige hensyn som støj, lys og materialevalg. Analysen danner grundlaget for de politiske prioriteringer, der kommer i de kommende budgetprocesser.

– Kunstgræsbaner er store investeringer, hvor der både skal tages hensyn til foreningernes behov og naboer. Så jeg er glad for, vi nu har et grundlag, der belyser de forskellige miljømæssige hensyn, som er vigtige at inddrage i fremtidige beslutninger. På den måde kan vi bedst muligt sikre, at der skabes faciliteter, der styrker idrætten i kommunen, siger Thomas Worm Larsen, der er næstformand i Idræts- og Fritidsudvalget.

Med afsæt i analysen skal udvalget blandt andet drøfte, hvordan der kan arbejdes videre med renovering og nyetablering af kunstgræsbaner i Sønderborg Kommune. Der er ikke afsat midler til nye anlæg på nuværende tidspunkt.
 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top