Vind prisen for årets lokalområde 2020

Prisen går til et område, der har gjort en særlig indsats for at styrke livet i lokalområdet. Med prisen følger 40.000 kr. til det projekt, der står øverst på områdets ønskeliste.

Vi hylder de lokale ildsjæle

I formår at samle områdets børn til masser af sjove aktiviteter. I er gået sammen om at renovere forsamlingshuset, legepladsen eller noget andet, der har stor betydning for området. Det kan også være, at en stor del af fritiden går med at passe og pleje en fælles køkkenhave. 

Med andre ord har I det foregående år gjort en forskel for jeres naboer og jeres område som helhed – og det er værd at fejre. 

Med prisen vil Silkeborg Kommune sætte fokus på de mange lokalområder, som er med til at gøre vores kommune til et attraktivt sted at bo, leve og opleve. 

Hvad skal der til? 

For at komme i betragtning til prisen skal du indsende en begrundet indstilling til en dommerkomité. 

Beskriv, hvorfor lige netop dit område fortjener prisen og hvilke projekter, I vil bruge pengene til.

Indstilleren kan være en forening, virksomhed eller person. 

Medsend billeder eller en video, som viser, hvad der gør jeres område særligt. Det kan fx være billeder fra fælles aktiviteter, en selfie med ildsjæle eller en video, hvor du eller andre fortæller, hvorfor jeres område fortjener prisen. Billederne/videoen skal bl.a. bruges til formidling af prisen på kommunens hjemmeside, kommunens facebookside, m.v. 

Hent indstillingsskema. Det udfyldte skema skal sendes til jep@silkeborg.dk senest 19. juni 2020.

Læs mere om tidligere vindere. 

Dommerkomitéen lægger vægt på: 

  • Indsatsen skal have styrket sammenholdet i lokalsamfundet 
  • Indsatsen skal være nytænkende 
  • Indsatsen skal have set muligheder frem for begrænsninger 
  • Indsatsen skal have bidraget til vækst i lokalområdet 
  • Indsatsen skal være præget af dynamik, fællesskab og være unik 
  • Pengene skal bruges til almen offentlig gavn i lokalområdet 

Dommerkomitéen består af: 

  • Borgmester Steen Vindum 
  • 1. viceborgmester Søren Kristensen
  • 2. viceborgmester Johan Brødsgaard

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top