Plan- og Vejudvalget har 4. november 2019 vedtaget ovennævnte kommuneplantillæg og lokalplan. Planerne træder i kraft 12. november 2019.
Lokalplan og kommuneplantillæg kan ses på lokalplansiden eller hos Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 3. etage, 8600 Silkeborg.
Klik her for at se lokalplansiden i nyt vindue.
Ved Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen blev de indkomne høringssvar behandlet. Indkomne høringssvar og Teknik- og Miljøafdelingens notat med kommentarer til disse kan ses i menuen til venstre under “Høringssvar” på lokalplansiden. Som følge af høringssvarene er der foretaget ændringer af planen.
Klik her for at se beslutningsprotokollen (åbner pdf-fil i nyt vindue).
Ændring af regulativ for områdeklassificering
Silkeborg Kommune har besluttet, at det nye byzoneområde i lokalplanen er undtaget områdeklassificeringen i henhold til jordforureningslovens § 50a, stk. 2. Ændring af regulativet kan ikke påklages til højere administrativ instans.
Ændringen fremgår af kortbilaget til Silkeborg Kommunes regulativ for områdeklassificering.
Klik her for at læse mere om områdeklassificering i et nyt vindue.
Retsvirkninger
Lokalplanen
Ifølge planlovens § 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, det er offentliggjort, at lokalplanen er endeligt vedtaget. Fra denne dato må ingen grundejer i lokalplanområdet foretage ændringer af ejendommen i strid med lokalplanen, med mindre der meddeles en dispensation. Se mere i lokalplanen.
Kommuneplantillægget
Ifølge planlovens § 12, stk. 2 og 3 har byrådet mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, hvis der ikke er en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for området. Inden for byzone eller sommerhusområde kan byrådet fastlægge rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen og modsætte sig byggeri og anlæg, som er i modstrid med dem. Se mere i kommuneplantillægget.
Klagevejledning
Efter planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3 kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt erhvervsministeren samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Efter bek. nr. 130 af 28. januar 2017 §2 skal en klage være indgivet skriftlig inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentlig bekendtgjort.
Klagen skal indgives via ”Klageportalen” som du finder på “Nævnenes Hus´ hjemmeside.
Klik her for at åbne “Klageprotalen” i nyt vindue.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson elektronisk betale et gebyr på 900 kr. via Klageportalen. For virksomheder og organisationer er gebyret 1.800 kr.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du vil fritages for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen, som videresender anmodningen til Planklagenævnet, der afgør om din anmodning kan imødekommes.
Retsligt søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.