Valget til Ungebyrådet bliver 6.-12. november

Valget til Ungebyrådet er udskudt, så flere kandidater kan nå at stille op. Opstillingsperioden løber frem til 3. november, og valgperioden er 6.-12. november.

Siden valget til Ungebyrådet blev holdt første gang i 2015, har formålet været at give Silkeborgs unge indflydelse og samtidig styrke deres politiske interesse og forståelse af demokratiet.

Dengang besluttede man, at der skulle være mindst 27 kandidater ved et valg, før man ville oprette Ungebyrådet.

De unges mening er vigtig

 

Da fristen udløb til at opstille til Ungebyrådet, havde under 27 kandidater stillet op. Dette har fået Silkeborg Kommune og politikkerne til at udskyde valget i håb om, at flere kandidater stiller op, fordi de mener, at indføringen i demokratiet er vigtig, og at Ungebyrådet gør en forskel for Silkeborgs unge.

Ungebyrådets indstillinger til Byrådet har eksempelvis resulteret i, at unge silkeborgensere nu kan mødes og lave aktiviteter i Ungekulturhuset. Ungebyrådet har også blandt andet sørget for, at der er blevet bevilliget penge til psykologhjælp til unge, ligesom rådet har igangsat en undersøgelse om snus i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og skoletandlægerne.

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top