Den 8. november mødtes det nyvalgte ungebyråd for at vælge tre ungeborgmestre og emnerne for næste års arbejdsprogram. Det var det første af seks ungebyrådsmøder, hvor ungebyrådet varetager de 13-17-åriges interesser i Silkeborg Kommune.
Ungebyrådet havde to punkter på dagsordenen, da de holdte deres første ungebyrådsmøde efter et par mere uformelle møder, hvor de 17 ungebyrådsmedlemmer fik muligheden for at lære hinanden at kende.
Det første punkt, valg af tre ungeborgmestre, resulterede i at Cecilie Bay fra Funder Skole er ny ungeborgmester og de to viceungeborgmestre er Nicolai Baaske Petersen fra Balleskolen og Anemone Mikkelsen fra Fårvang Skole.
Arbejdsprogrammet for 2017-2018
Det andet punkt på dagsordenen var at vælge de emner, som ungebyrådet skal arbejde med i det næste års tid. Emnerne, som blev valgt, er:
- Mødesteder for alle unge i kommunen
- Gratis bybusser og bedre transportmuligheder for unge
- Bedre forhold, faciliteter, inventar på skolerne
- Udvikling af aktivitetsparker og pladser
Ungebyrådet vælger også at videreføre den DayMaker-kampagne, som ungebyrådet sidste år igangsætte. Kampagnen handler om at være en ”daymaker” – én som gør dagen bedre.
Hvad er et ungebyråd?
Valget til det nye ungebyråd foregik fra den 2-8. oktober. Det er det tredje ungebyråd, som tager de politiske arbejdshandsker på, siden ungebyrådet blev etableret i 2015. Formålet med ungebyrådet er at give unge mellem 13 og 17 år i Silkeborg Kommune indflydelse, erfaring med demokrati i praksis og fremme medborgerskabet.
Ungebyrådet kan lave fire indstillinger til Silkeborgs Byråd, som bliver behandlet i enten byrådet eller i fagudvalg. Det giver ungebyrådet politisk indflydelse på vegne af alle unge i Silkeborg Kommune.
Ungebyrådsmedlemmerne 2017-2018 er:
Anemone Mikkelsen
Frida Hagbard Pedersen
Cecilie Bay Ellgaard Kristensen
Mads Kjeldmand Søften
Emil Guttorm Ankjær
Andreas Hyllested
Kristian Meldgaard Nielsen
Emma Rahbek Dahlstrup
Patrik Lyder Birk Hansen
Jagoda Aleksandra Nowacka
Nicolai Baaske Petersen
Katinka Schmidt Angel
Katarina Emilie Christensen
Lasse Skorstengaard
Spiros Yousef
Esther Marie Røndal Nielsen
Lisbeth Husted Tanggaard