Tandplejen har 100 års jubilæum

10. december 2017 har Tandplejen i Silkeborg Kommune 100 års jubilæum. Det fejrer Tandplejen med en reception fredag den 8. december.

I 100 år har Tandplejen i Silkeborg passet på børn og unges tænder. I den anledning holder Tandplejen Silkeborg reception fredag den 8. december fra kl. 12.30 til 14.00 i Kedelhuset.

Til receptionen vil der være musikalske indslag og taler. Blandt andet vil tidligere souschef Perline Funch tage et tilbageblik på tandplejens begivenhedsrige historie.

Fødselsdag på klinikkerne

Udover receptionen bliver den runde fødselsdag også fejret ude på klinikkerne. Der hænger plakater og personalet bærer badgets, som er med til at markere de 100 år, som Tandplejen har eksisteret.

For børnene bliver der små konkurrence på Tandplejens klinikker og balloner, de kan få med hjem.

Fra tandudtrækning til forebyggelse

Silkeborg Kommune var den sjette i landet, som fik en skoletandpleje.

I de første årtier blev tandpine stort set kun løst ved at trække tænder ud. Først fra omkring 1960’erne og 1970’erne blev forebyggelse af tandproblemer udbredt.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top