Kom til sommerkoncert i Indelukket 18. juni 2017
Sommerkoncert med Prinsens Musikkorps
Vi er glade for igen i år at kunne invitere til sommerkoncert i Indelukket med Prinsens Musikkorps, en fremragende solist samt et stort lokalt kor.
I år får Prinsens Musikkorps selskab af solisten Louise Fribo (sopran) og Silkeborg Motetkor. Koncerten dirigeres af René Bjerregaard Nielsen, som sammen med konferencier John Bøgelund Frederiksen (Kultur- og borgerservicechef i Silkeborg Kommune), vil lede publikum gennem sommerkoncerten.
Koncerten finder sted søndag d. 18. juni kl. 16.00 – 17.15 i Indelukket under åben himmel, og allerede fra 15.30 er der sang med Silkeborg Motetkor.
Program 18. juni 2017
15.30-16.00 Silkeborg Motetkor
16.00-17.15 Prinsens Musikkorps m. solist Louise Fribo
Fri entre
Der er fri entré og alle er velkomne til at tage familie, naboer og madkurv under armen.
Bag arrangementet står Silkeborg Classic, Prinsens Musikkorps, Silkeborg Kommune samt Silkeborg Motetkor.