Silkeborg Kommune-rådgivning på nettet kan vinde europæisk pris

Det Kriminalpræventive Råd har indstillet den digitale stofrådgivning, Netstof.dk, til den europæiske prisoverrækkelse ECPA. Silkeborg Kommune er medlemskommune i projektet og med til at sikre, at unge får hjælp til
rusmiddelproblemer på nettet.

Netstof.dk er en hjemmeside, hvor unge kan få viden og rådgivning om stoffer. Silkeborg Kommune er medlem af projektet og er med til at udvikle den nyskabende løsning på et samfundsmæssigt problem. 

Platformen har i alt 34 medlemskommuner, der sikrer driften og en bred forankring i hele landet. Til gengæld for støtten får relevante fagpersoner i Silkeborg Kommune opkvalificering inden for digital rådgivning og støtte til unge.

Innovativ rådgivning

– Netstof.dk er innovativ, fordi det er en digital rådgivningsplatform, som møder de unge på deres præmisser og gør det muligt for dem at søge hjælp, sparring
og rådgivning på en tidlig og ukompliceret måde hos fagfolk og ligesindede. Derfor er vi glade for at indstille Netstof.dk til ECPA-prisen, som er en af de
største europæiske priser for projekter, der bidrager til at forebygge kriminalitet. Vi håber, at Netstof.dk kan inspirere andre europæiske lande til at gøre det
samme, siger Christina Hviid, forebyggelseschef ved Det Kriminalpræventive Råd.

Prisoverrækkelsen ”European Crime Prevention Award” finder sted i den finske hovedstad Helsinki torsdag den 12. december 2019.

Læs mere om rådgivningsportalen på Netstof.dk eller på Center for Digital Pædagogiks hjemmeside cfdp.dk.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top