På grund af arbejdet med Nordskovvej lukker Sejsvej for både bilister, busser, cyklister og gående ved viadukterne fra 15. marts til 9. april 2021.
Arbejdet med Nordskovvej skrider fremad, og vejbroen og stibroen over Remstrup Å er så godt som færdige. Vi mangler dog at gøre terrænet under broen færdig og genskabe stien, og derfor er vi desværre nødt til at lukke Sejsvej ved viadukterne, imens arbejdet står på. Vi beklager de gener, som lukningen kan have, og vi gør, hvad vi kan for at blive hurtigst muligt færdige.
Omkørsel for bilister og cyklister
Er du i bil, skal du i stedet benytte Borgdalsvej, mens arbejdet står på.
Cyklister og fodgængere kan benytte skovvejen med indgang ved jernbanetunnellen (over for Indelukkets
Kiosk/Motorbådsklubben på den modsatte side af åen) og køre over stibroen.
Se omkørsel ad Borgdalsvej her:
Ændret køreplan for bybuslinje 7
Benytter du bus, skal du være opmærksom på, at ruten og køreplanen for linje 7 ændrer sig.
Se mere på midttrafik.dk