Tirsdag den 5. september blev det første opstillingsmøde forud for valg til Seniorrådet afholdt.
Det skete på Rosengårdcentret, og cirka 60 engagerede borgere deltog i mødet.
Arrangementet blev skudt i gang af medlem af Seniorrådet, Alice Kaltoft, som fortalte om arbejdet i Seniorrådet.
Herefter fortalte formand for Ældre- og Handicapudvalget, Hans-Jørgen Hørning, om udvalgets samarbejde med Seniorrådet, og hvordan Seniorrådet er en vigtig samarbejdspartner for kommunens politikere.
Der var stor spørgelyst – både om Seniorrådet – men også i forhold til mange andre relevante emner inden for ældreområdet.
Mogens Rasmussen, som er næstformand i Danske Ældreråd, var inviteret til at fortælle om Danske Ældreråds funktion som paraplyorganisation for ældre- og seniorrådene i hele Danmark. Et spændende indlæg om det store arbejde, der lægges i at gøre forholdene for ældre så gode som muligt.
Som en fin afrunding på mødet, meldte ni kandidater sig til opstilling for Seniorrådet.
Det andet opstillingsmøde bliver afholdt den 7. september i Alhuset, Kejllerup – og alle er velkomne til at deltage. Der bliver afholdt i alt fire møder opstillingsmøder inden valget.
23.580 borgere får en stemmeseddel
Sidst i oktober bliver der sendt stemmesedler ud til borgere over 60+. 23.580 styk for at være helt præcis.
Du kan stemme frem til den 21. november. Resultatet af afstemningen vil være klar den 28. november.