Østergade får make-over

Det nye Torv er for længst taget i brug, nu er turen kommet til Østergade. I uge 37 starter renoveringen af gaden, der får samme granitbelægning som Torvet og med Jornsk aftryk.

Større gravearbejde venter

Der venter dog et større gravearbejde, før brolæggerne kan gå i gang med granitten. Nye regnvands- og spildevandsledninger skal graves ned. I dag løber regnvandet og spildetvandet i den samme ledning, men Forsyningen vil gerne benytte anledningen til at adskille de to ting fra hinanden for blandt andet at sikre mod større oversvømmelser og værne om vores søer og vandløb.

 

Det betyder, at hele Østergade skal graves op. I uge 37 går entreprenørerne i gang med at rydde fortovet og halvdelen af vejen fra Godthåbsvej, hvor busserne holder, og op mod Torvet. Det er endnu ikke afklaret, om der bliver adgang for biler.

 

Det er BUUS Anlægsgartnere, som stod for renoveringen af Torvet, der skal styre slagets gang. Arbejdet forventes afsluttet midt juni 2018.

 

Den nye Østergade

Stækningen fra Godthåbsgade og op mod Torvet bliver belagt med præcis samme granit som Torvet, og de jornske figurer går også igen her. Der skal i alt lægge omkring 1.900 kvadratmeter ny granit på den vestlige del af Østergade, og så etableres der nye fortove i granit og beton. Derud over får gaden ny belysning og beplantning.

 

De berørte butikker får besked, inden arbejdet går i gang i uge 37. En mere detaljeret tidsplan følger.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top