Da motorvejen åbnede sidste år overtog Silkeborg Kommune ansvaret for Ringvejen.
Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune var enige om, at vejen skulle overdrages i en rimelig
stand. Og det blev aftalt at kommunen får en refusion på 5,3 mio. kr. for de 14 km ringvej. Pengene skal primært bruges til at udbedre kørebaner, cykelstier og signalanlæg.
tidligere hotel Impala, hvor Langsø i perioder har oversvømmet cykelstien og kørebanen. Dette arbejde forventes udført inden sommer.
Hertil kommer, at dele af Ringvejens kørebaner er så medtagede, at det ikke er økonomisk forsvarligt at reparere dem. Det bliver nødvendigt at fræse asfalten af og udlægge ny kørebane. Det forventes at ske i løbet af i år og vil blandt andet betyde, at:
– Kørebanerne fræses af og der udlægges ny asfalt.
– Cykelstierne får ny asfalt.
– 5 signalanlæg får ny styring.
– Vejafvandingen frigraves og renoveres.
– Vejbelysningen skiftes til LED.
Prisen forventes at blive ca. 12 mio. kr., hvor af de 5,3 mio. kr. kommer fra Vejdirektoratet. Vejbelysningen udskiftes til LED-lyd via anlægsprojektet for vejbelysning, mens resten af renoveringen vil blive afholdt af driftskontoen. Den fremtidige vedligeholdelse af Ringvejen forventes at koste ca. 2,9 mio. kr. årligt.