Silkeborg Kommune har gennemført en VVM-screening og afgjort, at et projekt for vandløbsrestaurering af den nederste del af Sminge Møllebæk ikke er VVM-pligtigt.
Projektet ønskes gennemført på matr. nr. 4y, 4u og 4p Sminge By, Voel
Afgørelse og begrundelse
Projektet er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) – lovens bilag 2 pkt. 10 f regulering af vandløb.
Silkeborg Kommune har derfor screenet projektet for på den baggrund at kunne afgøre, om det på grund af dets art, dimensioner eller placering vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed være omfattet af VVM-pligt.
Ud fra screeningen vurderer Silkeborg Kommune, at projektet ikke forventes at få væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Silkeborg Kommune har i forlængelse heraf truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Ejler Toft Jensen på tlf. 8970 1443 eller på mail: etj@silkeborg.dk
Klage
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal det ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal være indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest fire uger efter den er annonceret – det vil sige den 28. juli 2020. Klagevejledning finder du i afgørelsen.