Huskedagen: Demens på dagsordenen

1327 mænd og kvinder i Silkeborg Kommune har demens. En sygdom, som vi går sammen om den 23. september, når det er årets Huskedag.

I forbindelse med Huskedagen kan du opleve teaterstykket ‘Glemmer jeg?’ med Sonja Oppenhagen og Rikke Wölck, som handler om livet med demens.

Efter stykket vil der være en fælles snak, hvor psykolog, Kirsten Juul Andersen og Silkeborg Kommunes demenskonsulenter, vil lede debatten. 

Det finder alt sammen sted i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, fra kl. 12-14, lørdag den 23. september.

Alle er velkomne – og der er fri éntre.

Vi hjælper dig på vej

Har du spørgsmål til demens og til, hvordan du eller din familie kan få hjælp, vejledning eller støtte, kan du læse meget mere om vores tilbud her.

Du er også velkommen til at tage direkte kontakt til en af vores dygtige konsulenter, hvis du har brug for en snak om dine muligheder. 

Fakta om demens

  • Op mod 87.000 personer i Danmark menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimer
  • 3.000 personer under 65 år har en demensdiagnose
  • Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år
  • Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom
  • Knap 20.000 borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012
  • De direkte omkostninger ved demens menes at andrage omkring 24 milliarder kr. om året 

Kilde: www.videnscenterfordemens.dk

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top