Forårskoncert med Silkeborg Koret i Forest Megaphones

En ny scene for sang, musik og fortælling: Silkeborg Koret slutter deres forårssæson af med en lille koncert i Forest Megaphones på Store Ø i Indelukket tirsdag den 23. maj kl. 19.30.

Megafonerne kan blive din scene for musik, sang og fortællinger

Forest Megaphones er en del af kulturhovedstadsprojektet The Overheard, der vil inspirere borgerne til at tune ind på hverdagens lydbilleder og gentænke forholdet mellem musik, lyd og støj. Frem til den 20. august danner Indelukket ramme om den estiske kunstner Bigit Õigus’ specialdesignede skovmegafoner, der fungerer som akustiske forstærkere for de velkendte lyde, man oplever, når man går i skoven.
Forest Megaphones giver dig mulighed for at prøve en ny scene i Silkeborg, hvor lyd kan opleves på en ny og anderledes måde. Her er muligheden for at afholde akustiske koncerter, synge korsang under åben himmel, læse højt inde fra træmegafonernes rør eller hvad I ellers kan finde på.

Forårskoncert i Forest Megaphones

Tirsdag den 23. maj får du mulighed for at opleve 4-stemmigt korsang under åben himmel, når Silkeborg Koret afslutter deres forårssæson med en lille koncert i Forest Megaphones på Store Ø i Indelukket. Koncerten starter kl. 19.30, hvor de 26 kormedlemmer vil synge danske sommer- og aftensange, og varer cirka en halv time.

Programmet for koncerten er:
Forårsnat (tekst: Tove Ditlevsen, musik: Pelle Gudmundsen-Holmgreen)
Gurre (tekst: H.C. Andersen, musik: Svend E. Werner)
Fyldt med blomster blusser (tekst: Ludvig Holstein, musik: Flemming Weis)
Danmark nu blunder (tekst: Thøger Larsen, musik Oluf Ring)
Den skønne jordens sol gik ned (tekst: B.S. Ingemann, musik: Niels la Cour)
Fred hviler over land og by (tekst: B.S. Ingemann, musik: Niels La Cour)
Gud vær i mit hoved (gammel engelsk bøn, musik: John Rutter)
Noget om kraft som fællessang (tekst Halfdan Rasmussen, musik Erik Sommer)

Kom og hør Silkeborg Koret og oplev en stemningsfyldt aften.

Kontakt
Hvis du er interesseret i at benytte dig af træmegafonerne til en koncert eller en anden auditiv oplevelse, er du velkommen til at tage kontakt til Cecilie Ravn Kirkegaard på Cecilieravn.kirkegaard@silkeborg.dk eller Mette Lerche på mle@silkeborg.dk med en kort beskrivelse af din idé.

Silkeborg Kommune synliggør alle aktiviteter i megafonerne på facebooksiden ”Kultur i Silkeborg Kommune” samt på kommunens hjemmeside og via pressemeddelelser.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top