Ekspropriation Nordre Højmarksvej

Ekspropriation til Silkeborg Kommune – realisering af lokalplan 13-007 ved Nordre Højmarksvej 27 og 29, 8600 Silkeborg

Silkeborg kommunes byråd besluttede d. 28. august 2017, at indlede ekspropriationen af de nødvendige arealer og rettigheder til realisering af lokalplan 13-007 ved Nordre Højmarksvej 27 og 29, 8600 Silkeborg hhv. matr.nr. 1hp og 1ho V. Kejlstrup, Balle.

Ekspropriationen ønskes gennemført med hjemmel i lov om planlægning kapitel 11. Fremgangsmåden er beskrevet i lov om offentlige vejes kapitel 10.

Der vil blive afholdt åstedsforretning den 3. oktober 2017 kl. 13.00 med mødested som angivet på arealerhvervelsesplanen.

På åstedsforretningen vil det påtænkte projekt blive gennemgået, og der vil være mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Der vil efterfølgende være mulighed for at aftale et møde, hvor erstatningen for indgrebene kan drøftes.

Ejerne af de berørte ejendomme indvarsles ved brev.

Denne offentliggørelse tjener til underretning for enhver, der som ejer, bruger, rettighedshaver, panthaver eller lignende måtte have en retslig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen, og som ikke er særskilt indvarslet.

Arealfortegnelse med ekspropriationsplan ligger til gennemsyn fra d. 29. august 2017 hos Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg kommune, Søvej 3, 3 sal. 8600 Silkeborg.

Link til ekspropriationsplan

Silkeborg Kommune
Ejendomme
E-mail: grundsalg@silkeborg.dk

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top