Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser mandag

Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser mandag

Coronastatus mandag 14. december 2020

KommuneNyheder - Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser mandag 

KommuneNyheder - Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser mandag 

Coronastatus mandag 14. december 2020

 

Smittestatus i Silkeborg

21 er testet positive det seneste døgn. Det otte flere end i går.
140 er testet positive den seneste uge, hvor 7.920 er blevet testet og 1,77 % er testet positive.
149 pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge. Det er ni flere end i går, og det højeste smitteniveau siden pandemien begyndte.
1205 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud.
Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.

Tre skoler sender 96 elever hjem i selvisolation

En medarbejder på Silkeborg Ungdomsskole GFU er testet positiv for smittet med coronavirus. 31 elever og seks medarbejdere vurderes at kunne have været i nær kontakt med den smittede, og de er blevet bedt om at blive hjemme i selvisolation for at bryde eventuelle smittekæder.
En elev og en medarbejder på Trekløverskolen afd. Sjørslev er testet positive for smitte med coronavirus. 59 elever og otte medarbejdere vurderes at kunne have været i nær kontakt med den smittede, og de er blevet bedt om at blive hjemme i selvisolation for at bryde eventuelle smittekæder.
En elev på Ans Skole/Skolen i Nørreskovlund er testet positive for smitte med coronavirus. 6 elever og tre medarbejdere vurderes at kunne have været i nær kontakt med den smittede, og de er blevet bedt om at blive hjemme i selvisolation for at bryde eventuelle smittekæder.
Elever og medarbejdere må vende tilbage, når de ikke har symptomer og er testet negative for smitte efter de anvisninger, der er givet på skolerne. 
Forældre, elever og medarbejdere er informeret.

Jul i en tid med coronavirus

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række gode råd om
Julen er en vigtig tid for mange af os. I år kan vi kan stadig gøre meget af det, vi plejer at gøre i julen, men noget skal vi gøre lidt anderledes, og nogle traditioner skal vi ændre på – for at vi kan passe på hinanden. Se de gode råd til julen fra Sundhedsstyrelsen.

Færre dør af coronavirus, men hospitalerne kan blive overbelastet, så hold fast Silkeborg!

Vi skal fortsat undgå at blive smittet. Selv om hospitalerne er blevet gode til at behandle coronapatienter, så færre i dag dør i forhold til i foråret, bliver mange smittede forsat meget alvorligt og ubehageligt syge. Hvis pandemien løber løbsk, vil hospitalerne hurtigt blive fyldt med alvorligt syge patienter, som der ikke er plads eller personale til. Andre alvorligt syge patienter vil få aflyst eller udskudt kontroller, behandlinger og operationer. Restriktionerne på grund af coronavirus handler derfor ikke kun om at undgå dødsfald, men at sikre, at vi fortsat har et sundhedsvæsen, som fungerer så normalt som muligt under pandemien. Så hold fast, Silkeborg!

Vikarer til rengøring og plejeopgaver søges

Silkeborg Kommune søger lige nu vikarer, der kan hjælpe os med rengøring og plejeopgaver. Tilmeld dig vikarbanken på Silkeborg Kommunes hjemmeside. 

Generelle informationer

Overblik over midlertidige restriktioner i Silkeborg
Bliv testet for coronavirus: Bestil tid på www.coronaprover.dk.
Download smitteappen SmitteStop
Nyeste retningslinjer
Forebyg smitte
Symptomer, testet positiv eller nær kontakt? 
Informationer på andre sprog
Sikker jul i en coronatid

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen