For at undgå smittespredning indfører vi midlertidig ensretning i Vestergade. Det betyder, at de handlende nu skal holde til højre, når de bevæger sig gennem gaden.
Vestergade er lige nu ved at blive renoveret. Det betyder, at passagen langs med butikkerne er forholdsvis smal, og dermed kan det være svært for de handlende at holde den afstand, sundhedsmyndighederne anbefaler.
Derfor har vi valgt at ensrette gaden midlertidigt, så alle skal holde til højre. På den måde undgår man modgående personer. Vi har lavet overgange flere steder, så det fortsat er muligt at krydse gaden uden at gå fra den ene ende til den anden.
Vi skal stadig holde afstand
Det er fortsat vigtigt at holde god afstand og passe på hinanden – særligt nu hvor flere butikker igen har slået dørene op, og der er kommet mere liv i gaden.
Vi arbejder lige nu på at forbedre skiltningen, så ensretningen bliver helt tydelig.