Coronavirus: Børn og elever skal blive hjemme 14 dage efter ferie i udlandet

Udenrigsministeriet opfordrer kraftigt borgere som kommer hjem efter rejser i udlandet at blive hjemme i 14 dage efter at være kommet hjem. Børn i dagtilbud, elever og kursister, der har været i udlandet kan derfor ikke komme i daginstitution/dagpleje, skole eller kommunale kursustilbud 14 dage efter at være kommet hjem fra udlandet.

Hvis du har rejst gennem Sverige for at komme til eller fra Bornholm (under forudsætning af, at der ikke er gjort ophold i Sverige under gennemrejsen), eller hvis du fra mandag d. 15. juni 2020 rejser til områder i Tyskland, Norge og Island uden for byer med et indbyggertal på over 750.000, behøver du ikke at blive hjemme i 14 dage.

Vær opmærksom på at Udenrigsministeriets rejsevejledning ændrer sig løbende. Følg Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med coronavirus.

Dagtilbud, skoler, gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner kan afvise at modtage et barn, elev eller kursist, der har været i udlandet, fordi denne kan udgøre en smitterisiko for de andre børn, elever eller kursister og personalet.

Læs mere om både de danske indrejserestriktioner og Udenrigsministeriets rejsevejledning på coronasmitte.dk

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top