Forældre tager et stort ansvar for at undgå spredning af coronavirus. Kun få forældre i vitale samfundsfunktioner har bedt om nødpasning. Mandag morgen mødte således kun 31 elever ind til nødpasning i Silkeborg Kommunes folkeskoler.
Kun et beskedent antal medarbejdere deltager i nødberedskabet, og flere end 1.300 medarbejdere på skolerne er hjemsendte.
Nødpasning i de kommende 14 dage tilbydes til børn, hvis forældre er ansat i vitale funktioner på sundhedsområdet, i ældreplejen, politiet, socialområdet samt til forældre, der er absolut forhindret i at finde andre muligheder for pasning.
Forældre, der ikke har meldt sig til nødpasning, og som får behov for nødpasning skal kontakte skolen.