Et stort flertal i byrådet har vedtaget Silkeborg Kommunes budget for 2021 på godt 6 mia. kr. med anlægsudgifter på godt 300 mio. kr. Bag budgettet står 29 ud af byrådets 31 medlemmer.
Bag budgettet står partierne Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og løsgængerne Lars Hansen og Gitte Willumsen. Enhedslisten stemte imod budgettet, som blev vedtaget med 28 stemme for og 2 imod, én var fraværende ved afstemningen.
Det samlede budget for 2021 er på godt 6 mia. kr. inkl. anlægsudgifter på godt 300 mio. kr.
Silkeborgs befolkningsvækst betyder blandt andet, at der i næste års budget er afsat millioner på anlægsbudgettet til at rumme væksten i flere børn i daginstitutioner og skoler, og for tredje år i træk får børne- og skoleområdet et permanent løft til driften på 20 mio. kr.
Samtidig gennemføres besparelser på ca. 50 mio. kr. for at få balance mellem indtægter og udgifter i de kommende år. I forbindelse med behandlingen af budgettet, har Silkeborg Kommune modtaget mange høringssvar. Alle høringssvar er læst og er indgået i den politiske behandling af budgettet.
Budgettet er baseret på en bred budgetaftale, som indeholder disse overskrifter:
- Besparelser i budget 2021
- Markant løft af børne- og skoleområdet
- Nye daginstitutionspladser til flere børn
- Plads til flere børn i skolerne
Midlertidige løsninger på kapacitetsudfordringen i daginstitutioner - Løft til socialområdet
- Flere midler til Sundhed og ældreområdet
- 24 nye boliger på socialområdet
- Renovering af Alhuset i Kjellerup
- Placering af ny tandklinik
- Weekendspisning på Rosengårdscenteret
- Nyt plejecenter Ringgårdsparken i Alderslyst
- Fokus på kerneopgaven og investeringer i indsatser på beskæftigelsesområdet
- Internationalt Outdoor Institute for viden og innovation
- Større genanvendelse af erhvervsaffald og viden om klimaløsninger
- Internationalt samarbejde – erhverv, kultur, outdoor, sundhed, bæredygtighed
- Realisering af helhedsplanen for Søholt Sports- og Fritidsarena
- Realisering af initiativer i masterplanen for Danmarks Outdoor Hovedstad
- Ny hal i Voel
- Ny hal i Funder
- Kulturlanternen i Lemming
- Løsning på udfordringer omkring de selvejende haller
- Færdiggørelse af Krabbes Grønne Ring i Kjellerup
- Videreførelse af Kultur på recept, Street Art Festival og andre aktiviteter
- Skolesvømning i det nye Silkeborg Svømmecenter undersøges
- Forsøg med andre energiformer til opvarmning
- Realisering af klimastrategi
- Nyt kæmpe skov- og naturområde ved Eriksborg
- Krydset Viborgvej og Ringvejen bringes i niveau
- Realisering af helhedsplanerne for Funder og Sejs/Svejbæk
- 20 nye almene boliger i Sjørslev og Vinderslev
- Realiseringen af masterplan for Søfronten og Havnen
- Fredensgade, rampeforhold og krydsombygning i Silkeborg by
- Supercykelstier fra omegnsbyer til Silkeborg Midtby
- Større trafiksikkerhed på Sinding Hedevej og Lemming Skolevej
- Torvemiljø i Kragelund, Gjern og Ans og Krabbes Grønne Ring
Se dagsorden og bilag til byrådets 2. behandling af budgettet for 2021 og overslagsårene 2022-24.
Se budgetmaterialet fra byrådets 1. behandling af budgettet.
Se hele budgetaftalen og oversigten over besparelser i budget 2021.