Vollsmose Bibliotek lukker for ’reserver og hent’

Vollsmose Bibliotek lukker for ’reserver og hent’

I øjeblikket plages Vollsmose af meget høje smittetal. Situationen er kritisk, og derfor har Vollsmose Bibliotek valgt at lukke ned for ordningen, hvor man kan reservere materialer på nettet og hente dem på biblioteket. Det sker som en del af planen for at holde smittetallet nede.

– Vi har at gøre med en meget alvorlig situation i Vollsmose, og derfor er det vigtigt, at vi bruger alle de redskaber, som vi har. Selvom det er meget sikkert at reservere og hente bøger på vores biblioteker, så vil vi ikke risikere, at biblioteket i Vollsmose er med til at skabe yderligere smitte, som kan påvirke hele byens genåbning. Jeg har fuld forståelse for, at borgerne i området gerne vil bruge deres faciliteter, så jeg håber, at vi ser en hurtig reduktion i antallet af smittede, siger rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V).

Ordningen bliver først genoptaget, når situationen er forbedret, og når Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen åbner op igen.

Hvis man har reserveret materialer til Vollsmose Bibliotek, bliver de stående, indtil biblioteket åbner for ordningen igen, hvorefter de vil kunne hentes i en kortere periode. Det er desværre ikke muligt at få materialerne flyttet til hovedbiblioteket, Dalum og Tarup Bibliotek, der også har åbent for at hente reserveringer. Har man spørgsmål, kan man kontakte bibliotekets telefonservice på telefon 65 51 44 51.

Det er muligt at finde flere informationer på www.odensebib.dk

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen