Åbent for ansøgninger om 3-årig tilskudsaftale

I 2022 ophører en række af Odense Kommunes tilskudsaftaler på kulturområdet – aftaler om julemarked, koncerter, festivaler, events og museumsaktiviteter.

Odense Kommune afholder derfor en åben ansøgningsrunde for at tildele nye treårige tilskudsaftaler til at videreføre, videreudvikle og forankre kulturtilbud i byen – både de traditionsrige og de nyskabende. Hver ansøger kan søge op til 500.000 kr. årligt.

Der er knap 6 mio. kr. til fordeling i perioden. Odense Kommune forventer at indgå aftaler med 5-7 ansøgere.

Ansøgningsfristen for at søge om en 3-årig tilskudsaftale er den 18. april 2022. Dem, der kan søge, er:

  • Foreninger og selvejende institutioner/fonde med et almennyttigt/kulturelt formål
  • Kommunale institutioner i Odense Kommune.

Det er også muligt at gå sammen i partnerskaber og sammen søge om 3-årig tilskudsaftale.

Hvad er formålet med tilskudsaftalerne?

Tilskudsaftalerne har de specifikke formål, at:

  • Videreføre og videreudvikle traditionsrige kulturtilbud i Odense (julemarked, sankthans, sommerkoncerter m.fl.)
    eller
    Videreudvikle og forankre nyskabende kulturtilbud i Odense
  • Udmønte Odense Kommunes kulturpolitik: ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator” samt de supplerende anbefalinger til kulturpolitikken fra Task Force Unge 2021.

Læs mere og ansøg

Klik ind på www.odense.dk/brug-byen/puljer-og-stoette/tilskud-til-musik-og-kultur/3-aarig-tilskudsaftale og læs alle kriterier for at søge. Det er også her, du finder informationer om, hvordan ansøgningen skal skrues sammen.

Husk fristen er den 18. april 2022 kl. 23:59.

Læs meget mere og ansøg

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top