Nyborg Kommune inviterer igen i år til Uddannelsesmessen 2020, og – ligesom så meget andet, der er helt anderledes end tidligere pga. COVID-19 – er Uddannelsesmessen det også.
Vi har været SÅ heldige, at vores ungdomsuddannelser og en lang række lokale virksomheder og faglige organisationer har taget imod vores invitation til at lave en virtuel Uddannelsesmesse, og vi har gjort det lettere for dig at besøge de 42 virtuelle stande ved at opdele dem i fire kategorier:
10. klasse eller Forberedende Grunduddannelse/FGU
Gymnasiale uddannelser – HF/STX/HHX/HTX
Vi har til alle klasselærere i 8.-9. og 10. klasse på skolerne i hele Nyborg Kommune udsendt materiale, så de sammen med jer kan bruge tid (vi anbefaler mindst 2 timer) i undervisningen i uge 46, 47 og 48 til at fordybe sig individuelt i de mange film, der alle afsluttes med en mailadresse, som I kan skrive spørgsmål til, hvis I har sådanne.
Vi anbefaler også, at I går hjem og viser og fordyber jer i siden sammen med jeres forældre.
Rigtig god fornøjelse.
Venlig hilsen
Stig Bøgh, Erhverv og Vækst, Nyborg Kommune
Mathilde Døring, praktikant Erhverv og Vækst, Nyborg Kommune
Birgitte Veje, Nyborg Gymnasium,
Peter Lykkegaard, LO
Lene Svejborg, UUO
Belinda Andersen, praktikant UUO
UUO – Ungdommens Uddannelsesvejledning
Velkommen til uddannelsesmessen 2020.
Alle unge under 25 år har ret til vejledning. Hvis du efter grundskolen er i en situation, hvor du er uafklaret om ungdomsuddannelse, ønsker at begynde en ungdomsuddannelse, har forladt en ungdomsuddannelse eller ønsker at skifte til en anden ungdomsuddannelse så er der hjælp at hente hos UUO.
Hør her, hvad UUO kan gøre for dig
FynBus
Vælger du en uddannelse, hvor du får en del transporttid, så står FynBus klar til at rådgive dig om dine muligheder.
Hør her hvad FynBus kan hjælpe dig med