Nyborg Kommune tilbyder mundbind til folke- og specialskoleelever

Regeringen har fredag den 21. august bestemt, at kommunerne skal levere mundbind til alle de elever over 12 år, der har krav på befordring mellem skole og hjem.

De konkrete retningslinjer er nu kommet fra Undervisningsministeriet. 

I Nyborg Kommune har vi besluttet, at vi tilbyder mundbind til alle de børn, der kører med bus eller taxa til skole, uanset om buskortet er betalt af kommunen eller forældrene. Det skyldes, at langt de fleste elever alligevel får betalt buskortet. Det vil medføre unødig administration at skelne mellem eleverne.

Selvom det har fungeret fint, at I som forældre selv skulle sørge for mundbindene, tager vi naturligvis Regeringens beslutning til efterretning. Derfor vil vi fra mandag 31. august  udlevere mundbind til de elever, der beder om det. Nogle af jer foretrækker måske stofbind eller mundbind af en særlig størrelse, udformning eller kvalitet, og derfor udleverer vi kun til de elever, der beder om det.

Tilbuddet gælder for alle skolesøgende børn i Nyborg Kommunes folke- og specialskoler. Det gælder ikke for de frie skoler og for 10. klassecenteret.

Det vil være lidt forskelligt fra skole til skole, hvordan udlevering konkret foregår og hvor mange mundbind, der udleveres ad gangen. Vi udleverer type-I mundbind, som anbefales af sundhedsmyndighederne. Den enkelte skole melder deres egen praksis ud via AULA.

Undervisningsministeriet har præciseret, at kravet om mundbind også gælder i de tilfælde, hvor en klasse eller årgang kører til fx svømning og på udflugter. Også selvom det ikke er offentlig transport. Derfor vil skolen udlevere mundbind til alle elever, der skal ud og køre som en del af undervisningen. 

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top