Nyborg Kommune og Region Syddanmark planlægger at etablere en lokal vaccinationsklinik.
Region Syddanmark har fremlagt en ny vaccinationsstrategi, der betyder, at borgerne snart kan tilbydes vaccination tæt på hjemmet fx i en lokal vaccinationsklinik og på sigt også hos den praktiserende læge. Nyborg Kommune har derfor indledt et samarbejde med regionen om at etablere en lokal vaccinationsklinik. Det er dog stadig uvist, hvornår vaccinationsklinikken åbner, da det afhænger af, hvor mange vacciner, der bliver leveret til Region Syddanmark.
De første målgrupper, der tilbydes vaccination, er de ældste og mest sårbare borgere.
Faktaboks
- Beboere på plejehjem forventes færdigvaccineret af udekørende enheder først i februar.
- Borgere +65 år, som både modtager både personlig pleje og praktisk hjælp har modtaget en invitation til vaccination og kan booke tid i vaccinationscenter i Odense eller Svendborg. Der lægges løbende tider op på vacciner.dk
- De +65-årige, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp samt har tilkendegivet et behov for hjælp til transport, bistår kommunen med tidsbestilling og transport til en midlertidig ”pop-up-klinik” i kommunen.
- Borgere +85 år
- Borgere mellem 80-85 år
- Udvalgte patienter med særligt øget risiko for alvorligt forløb, hvis de smittes med Covid-19
- Udvalgte pårørende
Herefter følger tilbud om vaccination til borgere 65-79 år, borgere under 65 år med øget risiko for alvorligt sygdomsforløb med Covid-19 og til sidst den øvrige befolkning over 16 år.
Nærmere information vedr. tilbud om vaccination i et lokalt vaccinationscenter vil blive meddelt her på hjemmesiden og på Nyborg Kommunes Facebook.
Læs mere om Region Syddanmarks vaccinationsstrategi her