Hvornår skal man gå i selvisolation?

Er du testet positiv for coronavirus, eller har været i nær kontakt og afventer svar på test, skal du straks gå i selvisolation. Det gælder også, hvis du er indrejsende i Danmark.
Ved tvivlsspørgsmål kontakt kommunen på nedenstående nummer.

Det betyder at: 

  • du skal blive hjemme og lade være med at mødes med personer, som du ikke bor sammen med.
  • du skal undgå tæt kontakt med personer, du bor sammen med.
  • du skal være særligt opmærksom på god hygiejne og rengøring.

Hvis du ikke har mulighed for at holde tilstrækkelig afstand til andre i din husstand, fx fordi din bolig er meget lille eller du deler husstand med personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan du måske få bevilget et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet. 

Målgruppe for frivilligt isolationsophold

  • Personen er påvist smittet med coronavirus og har milde eller ingen symptomer OG
  • Er selvhjulpen

Det vil sige personer, der afventer svar på test i forbindelse med symptomer eller som led i smitteopsporing af nære kontakter, ikke er i målgruppen for isolationsophold uden for eget hjem.

Visitationskriterier til frivilligt isolationsophold

Desuden skal følgende gøre sig gældende for at være berettigede til et frivilligt isolationsophold:

  • Deler husstand med mange på et lille areal og/eller ikke har optimal rumadskillelse. 
  • Deler husstand med en eller flere personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig afstand fra.
  • Deler husstand med andre personer, som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede person om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, fx på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte øges.

For vurdering af visitering til et frivilligt isolationsophold uden for eget hjem kontaktes følgende, der vil være behjælpelig med at guide videre:

  • På hverdage kl. 9-15 – corona-hotline på tlf. 6333 7030.
  • I weekend og på helligdage kl. 9-15 – hjemmesygeplejen på tlf. 6333 7657.

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top