Influenzasæsonen nærmer sig. Influenzavaccination anbefales af Sundhedsstyrelsen og er gratis for visse grupper.
Hvis du tilhører en af de følgende grupper så kan du få gratis influenzavaccination i perioden fra 1. oktober frem til 15. januar 2021.
- Er over 65 år
- Er svært overvægtig
- Er førtidspensionist
- Er gravid efter 12. uge*
- Er i husstand med svært immunsupprimerede patienter (lægelig vurdering)*
- Personer, der er kronisk syge: med hjerte-kar-sygdomme, diabetes, astma eller KOL eller med andre alvorlig sygdomme (lægelig vurdering)
- Sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko
*Gravide samt immunsupprimerede patienter og deres husstandskontakter vaccineres gratis indtil 28. februar 2021.
Vaccination er den bedste beskyttelse mod influenza og nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.
Bliv vaccineret ved egen læge
Du kan blive vaccineret mod influenza ved at bestille tid hos en af de praktiserende læger i Nyborg Kommune.
På grund af coronasituationen, tilbyder de praktiserende læger ikke influenzavaccination ved åbent-hus arrangementer i aktivcentrene. Der henvises i stedet til at der bestilles tid til vaccination hos egen læge.
Vaccination i eget hjem
Er du enten gangbesværet eller immobil og fyldt 65 år inden 15. januar 2021, kan du blive vaccineret i eget hjem. Hjemmevaccinationen bestilles på stopinfluenza.dk eller hos Danske Lægers Vaccinations Service på tlf. 7799 7788.
Du kan læse mere om influenzavaccination her
For yderligere oplysninger, kontakt
Thomas Hvidberg, sundhedskonsulent. Tlf. 6333 8110, e-mail: sund@nyborg.dk