Coronapas - Nyborg Kommune

Coronapas – Nyborg Kommune

Coronapasset er tiltænkt en vigtig rolle i den store genåbningsplan for Danmark. Med coronapasset kan store dele af erhvervene og kulturlivet genåbne tidligere end ellers.

Der er to forskellige at vælge imellem – et vaccinationspas og et testpas.

Vaccinationspas 

Vaccinationspas skal bruges som dokumentation for COVID-19-vaccination.

Det er gratis at se og downloade dit vaccinationspas, og det kan printes umiddelbart efter, at du har afsluttet din vaccination mod COVID-19. Du kan også tilgå passet i app’en MinSundhed.

Download pas for vaccination her

Testpas 

Testpas, skal bruges som dokumentation for, at du er testet negativ for COVID-19. Det er gratis at se og downloade et testpas for COVID-19-test, efter du har fået foretaget en COVID-19-test. Du kan se, downloade og printe dit pas for COVID-19-test, lige så snart laboratoriet har analyseret din prøve og frigivet svaret. (Det er først klar i app’en midt i april – indtil da, kan du vise siden eller app’en via din telefon).

Vær opmærksom på, at testpasset for COVID-19-test vil kun være muligt at se, downloade og printe, hvis prøven er negativ og ikke er ældre end syv dage.

Download pas for negativ test her

Coronapas til borgere der ikke anvender digitale løsninger 

Der skal sikres en anden løsning for borgere, der ikke anvender digitale løsninger, fx fremsendelse af fysisk vaccinepas efter endt vaccinationsforløb. Så snart myndighederne har en sådan løsning klar, vil vi oplyse om det her på hjemmesiden og på vores facebookside.

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen